Jeg har altid elsket at læse. Store og små romaner, eventyr, fagbøger om dansk historie og magasiner i alle afskygninger. Jeg holder af at forsvinde i litteraturens mange verdener, mens virkeligheden forbliver en sløret baggrund. Min yndlingsprosa har skiftet med årstiderne og alderen, men fascinationen af sproget, og de endnu uopdagede fortællinger, er forblevet den samme. Litteraturen var min første kærlighed, og den har i høj grad bidraget til mit ønske om at blive journalist i dag.

Det, som jeg vil med journalistikken, er at formidle menneskers historier og nuancere tunge såvel som lette emner på en måde, så læseren bliver opmærksom og interesseret. Jeg vil lege med sproget og skabe billeder, som læseren kan fremkalde på deres indre nethinde. Senest er jeg begyndt at flirte med radiogenren, og her kommer mit musikalske øre mig til gode, hvad end det handler om klipning eller det helt rigtige underlægningsmusik. For tiden er jeg i gang med at udvikle et podcast med en af mine medstuderende, der omhandler Danmarks dronninger. Vores podcast skulle gerne give Politikens "Kongerækken" lidt kvindeligt modspil samt kaste lys over de kvinder i historien, som oftes står i skyggen.

​

Desuden bor jeg på Nørrebro med min kæreste Julius, forhåbentlig snart mand, hvis ellers Coronaen tillader det. Musik spiller en vigtig rolle i, da han er bassist i et rockband, og jeg både synger, spiller klassisk klaver og jammer på min mundharmonika. Vores modstridende musiksmag har styrket mine argumentaionsevner, tålmodighed og viden om rock gennem tiderne. Som person er jeg åben, nysgerrig og rig på selvironi, og hvad jeg mangler i IT-skills, gør jeg op for i paratviden om alt fra den danske kongerække til kriminalromaner.

​

​

​

​

​

​

​